•  Housegard: Brandbeskyttelse for boliger og virksomheder.
GUIDE

Brandbeskyttelse for campingvogn


Sådan brandsikrer du din campingvogn

I campingvognen har man ofte gaskogeplader, det er derfor vigtigt at kontrollere at gasbeholderen er hel og at alle ventiler mv. ser friske ud. Kontrollér også at batteriet ser ud som det skal og tjek at alle kabler er hele.

Brandslukker

Brandbeskyttelsesforeningen anbefaler campingvognsejere, at have en pulverbrandslukker på mindst 2 kg i campingvognen. Hvis campingvognen er en større model, bør slukkeren også være større. Housegards 6 kg pulverbrandslukkere er godkendt efter EN3 og har en effektivitetsklasse (slukkeeffekt) på 55A – 233B C, hvilket er højest på markedet.

Selv om der er begrænset plads i en campingvogn, er det vigtigt at forsøge at placere brandslukkeren så let tilgængeligt som muligt. Undersøg hos det aktuelle forsikringsselskab, om der findes nogle specielle krav til brandudstyr i campingvogne.

Røgalarm

Når der udbryder brand, tager det kun få minutter for røg eller gas at gøre et menneske bevidstløs og da pladsen i en campingvogn er begrænset, er det ekstra vigtigt at have installeret en fungerende røgalarm, der kan give en tidlig advarsel. Glem ikke, at en tidlig advarsel kan redde liv.

Kuliltealarm

Kuliltealarm advarer hurtigt og effektivt mod kulilte (CO) som er en giftig gas uden farve, lugt eller smag. Erstatter ikke brandalarm.

Gasalarm

Gasalarm advarer hurtigt og effektivt mod alle typer af brandbare gasser LPG og LNG (propan, butan, metan, naturgas f.eks.).

Brandtæppe

Brandtæpper er et godt supplement til pulverbrandslukkeren og først og fremmest til at slukke mindre brande på plane overflader, som f.eks. på komfuret, i sengen eller på møbler. At kvæle ild med et brandtæppe, er meget effektivt, hurtigt og enkelt og forårsager ingen ekstra oprydningsarbejde. Forsøg at placere brandtæppet, så det altid er let at nå.

Tjekliste

Brandslukker

Røgalarm

Kuliltealarm

Gasalarm

Brandtæppe